Hver dag må danske virksomheder slås med langfingrede medarbejdere. Problemet er allerede stort og vil efter alt at bedømme stige over de næste mange år. I C.V.S Security har vi værktøjerne til at komme problemet til livs.

Vi arbejder systematisk og har fokus på alle medarbejdere. Vi arbejder med deres holdninger, adfærd og indstilling til arbejdspladsen. Med vores systematiske kontrolsystem vil medarbejdere, der stjæler uundgåeligt blive opdaget. Systemet er designet til at afsløre ansatte som omgår reglerne – og opbygge en loyal personalegruppe.

Ved at foretage ganske få justeringer i normalproceduren for personalekøb, kan man eliminere og lukke mange af de døre, der tidligere har været årsag til dele af det samlede svind. Vi kender disse procedurer og ved hvilke rutiner der bør indføres i virksomheden for at reducere svindet mest muligt.